DBU indfører nye klubskifte regler fra 1. juli 2025

DBU’s bestyrelse har nu godkendt de nye klubskifteregler i børne- og ungdomsfodbolden. Reglerne træder i kraft den 1. juli 2025 og skal skabe større ansvarlighed, transparens og trivsel i forbindelse med klubskifter blandt spillere under 18 år.
DBU har i forbindelse med de nye regler lavet en ny temaside på dbu.dk/boern-og-unge/klubskifte, som løbende vil blive opdateret med materiale frem mod reglernes ikrafttræden den 1. juli 2025.
Her vil man kunne tilgå:
- Regelsæt og vejledende sanktionskatalog
- Gode råde til spillere og forældre
- En FAQ med svar på de mest aktuelle spørgsmål om klubskiftereglerne
- Vejledning og indberetningsskema til brug for indberetning af brud på klubskiftereglerne
De nye regler indføres for at
- Passe på børnene og sikre, at klubskifter sker med udgangspunkt i barnets trivsel og udvikling.
- Skabe klarhed og ansvarlighed, især i forbindelse med rekruttering i de yngste årgange.
- Forebygge konflikter og ugennemsigtige forløb – og samtidig give bedre datagrundlag for fremtidige forbedringer.
Alle klubber i både bredde- og elitefodbolden skal forholde sig til de nye regler.
Hvis du efter at have søgt viden på DBU's hjemmeside fortsat har spørgsmål er du velkommen til at kontakte klubbens klubskiftekontaktperson.